”Den ökande internationaliseringens betydelse för revisorns arbete” är titeln på ett föredrag som den danske revisorn Kurt Nielsen håller under Nordiska Revisorskongressen i Göteborg.
Av den anledningen har Balans låtit cand. polit. Peter Andreas Böggild intervjua honom.
Det är inte bara etableringarna i utlandet och börsernas internationalisering som ställer ökade krav såväl på revisorn som på redovisningen, konstaterar Kurt Nielsen. Bara det faktum att en verksamhet har stor handel med utlandet medför en kraftig påverkan på revisorns arbete.
Peter Andreas Böggild (PAB): ”Får den stigende internationalisering nogen direkte betydning for det enkelte revisionsfirma?”
Kurt Nielsen (KN): ”I Danmark og de övrige EF-lande er udviklingen i selskabslovgivningen og regnskabspraksis i de seneste år i höj grad blevet styret af EF’s direktiver. Således er EF’s Regnskabsdirektiv indarbejtet i den gaeldende lovgivning. De regler, som hermed er infört, har fjernet de skattemaessige dispositioner fra regnskaberne.
I de övrige nordiske lande er det mit indtryk, att udviklingen går i samme retning. Men sammenligner man et dansk og et svensk regnskab, ligner det svenske fortsat mere et skatteregnskab, mens det danske er et driftsökonomiskt regnskab. I det svenske regnskab vil man vise henlaeggelser til ubeskattede reserver og den slags dispositioner. Selv i store koncerner kan man nederst i regnskabet finde en raekke henlaeggelser, der alene foretages af skattemaessige hensyn. Begrundelsen herfor er måske, at de kendte metoder til at vise effekten af skattemaessige dispositioner alle er behaeftet med nogle svagheder.
Revisorer får etableringsfrihed i EF
Men der er mere på vej fra EF. Der er vedtaget et direktiv om koncernregnskaber og et om revisorernes etableringsmuligheder. Ingen af disse er endnu indarbejdet i dansk lovgivning.
Meningen med etableringsdirektivet er, at revisorer skal kunne drive virksomhed udenfor eget land, men då der fortsat vil vaere mulighed for at forlange en pröve som grundlag for en tilladelse til at drive en sådan virksomhed, er det vanskeligt på nuvaerende tidspunkt at bedömme, hvor stor betydning, etableringsdirektivet vil få.
Imidlertid er der en opblödning på vej.
I mit firma – K.G. Jensen – har vi netop, som det förste danske revisionsfirma, fået tilladelse til at optage en af revisorerne fra vor internationale samarbejdspartner, Coopers & Lybrand, som egentlig partner i Revisam – K.G. Jensen. Det er et stort fremskridt, for tidligere blev vi nödt til at lade det formelle samarbejde med Coopers & Lybrand passere et aktieselskab, vi havde stiftet til formålet. Nu kan det internationale samarbejde praktiseres uden den slags krumspring.
Vor nye partner fra Coopers & Lybrand kan dog endnu ikke påtegne et dansk regnskab.
En engelsk, amerikansk eller tysk revisor skal bestå nogle tillaegseksaminer her i Danmark for at opnå dansk autorisation. Kun nordiske statsautoriserede revisorer har endnu kunnet få dansk autorisation uden tillaegseksaminer.
Alligevel ser vi med glaede på, at det nu er blevet muligt for danske revisorsintressentskaber at blive egentlige partnere med udenlandske revisorer med tilsvarende status som de danske statsautoriserede.”
Vidtraekkende fordele ved internationalt revisorssamarbejde
PAB: ”Hvilke ulemper er der forbundet med at lade et revisionsfirma deltage i et internationalt samarbejde?”
KN: ”Samarbejderne er organiseret forskelligt.
Vort firma er medlem af et internationalt revisionsfirma, som er et samarbejde under en faelles ledelse.
Samarbejdet består i at udvikle og genomföre faelles arbejdsmetoder, kvalitetskontrol, uddannelsesprogrammer m v. Det er denne faelles know-how, som er samarbejdets ”kapital”, og som gör, at vi kan betegne samarbejdet som et revisionsfirma.
Vi får tilfört megen viden ikke mindst viden om EDB, og vor klientkreds er naturligtvis også udvidet som fölge af vort medlemsskab af det internationale firma.
Den viden om internationale forhold, som vi erhverver via samarbejdet og vore klienter, anser vi for meget vaerdifuld for udviklingen af vort firma.
Som fölge af, at der i flere og flere lande stilles krav om reviderede koncernregnskaber, er der en tydelig tendens til, at virksomhederne kraever, at det er samme revisionsfirma, der reviderer alle selskaberne i samme koncern. Det betyder, at en lang raekke virksomheder, der er datterselskaber af selskaber, der revideres af vore udenlandske samarbejdspartnere, er blevet kunder hos os.
Vi er underlagt international kvalitetskontrol
Efter i mange år at have deltaget i det internationale samarbejde, ser jeg ingen ulemper i forbindelse hermed. Detta at skulle underkaste sig en international kvalitetskontrol ser jeg kun som en fordel.
Da vi i 1962 besluttede os for samarbejdet, skulle der selvsagt foretages en del tilpasninger. Dansk offentlig regnskabspraksis var på davaerende tidspunkt ikke saerlig udviklet, og vi fandt det derfor nödvendigt at införe en raekke af de regler, som nu findes i de Internationale Regnskabsstandarder. Hos os er det blot sket som en intern vejledning, og vi har så forsögt at påvirke vore klienter til at anvende dem.”
PAB: ”Vil De Internationale Regnskabsstandarder og De Internationale Revisionsanbefalinger blive anvendt mere i fremtiden?”
KN: ”Udviklingen går klart i den retning. Den kendsgerning, at det bliver stadigt mere almindeligt, at virksomhederne har udenlandske datterselskaber betyder, at moderselskabets revisor bliver nödt til at forlade sig på fremmede revisorers arbejde. Og det kan man kun når de ”fremmede” revisorer arbejder nogenlunde på samme måde.
Hvad angår anvendelsen af De Internationale Regnskabsstandarder er den internationale börshandel en af de faktorer, der for alvor traekker i den retning. Hvis et selskab önsker at blive börsnoteret i London, er det stort set et krav, at det skal oplyses, i hvilket omfang De Internationale Regnskabsstandarder er overholdt. Hvis et selskab skal introduceres på börsen i New York er kravene langt mere specificerede. Her i Skandinavien er det nok en opgave for revisorernes organisationer at oberbevise myndighederne – isaer fondsbörsmyndighederne – om, at det bör vaere et krav, om skal opfyldes i börsnoterede selskaber, at det som minimum skal fremgå, i hvilket omfang De Internationale Regnskabsstandarder eventuelt ikke er anvendt. Det skal altså vaere fondsbörsen og revisorerne, der skal införe De Internationale Regnskabsstandarder.
Den egentlige nye opgave for revisorer
Men i övrigt er det ikke kun etableringerne i udlandet og den internationale börsomsaetning, der stiller ögede krav til regnskaberne og revisorer. Selv det faktum, at en virksomhed har en stor handel med udlandet, bör virke kraftigt ind på revisors arbejde. Hvis en virksomhed har sine aktiver placeret i hjemlandet, saelger til indenlandske aftagere og fölgelig har sine tilgodehavender på hjemlige foretagender, så har vi den traditionelle situation, hvor revisor normalt vil kunne finde regnskabets – og virksomhedens – ömme punkter. Vi vil så saette ind på at sikre, att der er etableret arbejdsgange, som giver virksomhedens ledelse kontrol med de ”ömme punkter”.
Når en virksomhed er etableret i udlandet eller bare har en stor eksport, skrifter de ”ömme punkter” måske karakter. Det betyder, at revisor skal intressere sig for de risici, der er opstået ved erhvervslivets internationalisering.
Hvis et datterselskab er placeret i et land, som det er umuligt eller vanskeligt at hjemtage udbytter og tillgodehavender fra, bör dette på en eller anden måde oplyses i regnskabet. Det er også vigtigt at vaere opmaerksom på, at der i en raekke lande er vaesentligt ringere muligheder for at indrive tilgodehavender ad rettens vej, hvis skyldneren i det pågaeldende land ikke mere kan eller vil betale.
Hertil kommer en hel anden type risici, der er knyttet til betalningsevnen og köbedygtigheden, når et helt marked aendrer sig voldsomt på kort tid. Den slags risici har en raekke virksomheder fået en ganske barsk anskuelsesundervisning i en raekke U-lande, i en del olieproducerende lande og i en raekke af de saerligt gaeldstyngede lande. Det sidste gaelder ikke mindst en raekke lande i Mellem- og Sydamerika og for nogle år siden landene i Östblokken.
Alt dette betyder, at revisors opgave nu i höj grad er blevet at påpege de problemer, der kan opstå for virksomhederne. Og vi skal foreslå lösninger, der sikrer at virksomhederne er fuldt opmaerksomme på de nye risici.
Det er ikke laengere tilstraekkeligt at sikre, at virksomhedens interne kontrol og systemer er i orden. Der skal nu også i höj grad fokuseres på ydre forhold, ydre risici, som påvirker vurderingerne i regnskabet.”
PAB: ”Kan du udover internationaliseringen pege på andre udfordringer til revisorerne?”
KN: ”Först og fremmest vil jeg pege på udviklingen indenfor EDB og informationsteknologi i videre forstand, som er hovedemnet for den nordiske kongres, og dernaest på den ögede konkurrence.
Den nye teknologi medförer revolutionerende aendringer i revisionsmetoderne, ligesom vi i stigende omfang anvender EDB i vores rådgivning. Tillige skal vore interne kommunikationssystemer forbedres og udbygges ved hjälp af EDB.
De investeringer, vi er i gång med at foretage i udstyr, software og uddannelse, er af en hidtil ukendt störrelsesorden for revisionsfirmaerne.
Den anden udfordring, den ögede konkurrence, skyldes i et vist omfang påvirkninger fra udlandet, men er dog isaer et resultat af de kriseår, som vi har gennemlevet sammen med det övrige erhvervsliv.
Konkurrencen betyder, at vi hele tiden må söge at forbedre uddannelsen af vore medarbejdere og at effektivisere arbejdsmetoderne, hvilket som naevnt sker ved stigende anvendelse af den nye teknologi.
En for hård priskonkurrence indenfor revision indeholder efter min mening en vis risiko for kvaliteten, fordi det ikke vil vaere alle, som kan fölge med i effektiviseringsprocessen.
Ved at produktudvikle, d v s at udvide rådgivningsfunktionerne, har revisionsfirmaerne imidlertid mulighed for at göre sig mindre sårbare overfor konkurrencen indenfor den egentlige revision. Det er en udvikling, som for alvor begyndte i USA og England, efter at de kollegiale regler for markedsföring blev ophaevet eller liberaliserede. Idag er udviklingen igång overalt i de nordiske lande.
Nye produkter skal saelges, og ethvert firma har et behov for at kunne skelnes fra de andre. Derfor ser vi idag i modsaetning til tidligere, at der i ledelsen af revisionsfirmaerne laegges stor vaegt på marketing og salg.
De udfordringer til revisorerne, som jeg har naevnt, uddannelse, produktudvikling, marketing og salg, adskiller sig ikke fra dem, man i andre erhvervsvirksomheder må beskaeftige sig med.
Peter Andreas Böggild